Selvhærdende ler tørrer i luften. Du skal ikke have ovn. Det er ikke Fimo, og det er ikke brændt keramik. Det kan slå revner, hvis det er for tykt eller tørrer for hurtigt.
Arbejde
- Ælt til det er smidigt. Tørt ler smuldrer; tilsæt en dråbe vand ad gangen.
- Byg i 5–8 mm. Tykkere kerner tørrer ude og sprækker inde.
- Glat med lidt vand. Lad tørre langsomt, gerne under løs plastik det første halve døgn.
- Slib tørt. Mal med akryl. Forsegl med lak hvis det skal tåle en smule fugt.
Det det ikke kan
Det er ikke til kopper du drikker af, og det tåler ikke opvaskemaskine. Til smykker og figurer går det. Til noget der skal i ovn: brug ovnhærdende ler i stedet.




